Rollespils Historie

Rollespillets historie

Liverollespillet i Danmark startede i slutningen af ´80 erne. Flere forskellige steder i landet, specielt i Århus og København, begyndte unge at lege rollespilslege og slås med bambuskæppe omviklet med skumgummi. Hurtigt blev der lavet regler for magi og andre fantastske evner og den direkte forbindelse til Tolkiens bøger og Dungeons and Dragons blev cementeret i rollespillet ved ankomsten af fantasy racer som orker, elvere og dværge.

I København startede Jacob Worm og venner, i maj 1990, den første kampagne i Hareskoven, dette blev det første samlingspunkt i liverollespilsmiljøet.

I starten af ´90 erne voksede antallet af spillere voldsomt, de første flerdags rollespil og lokalforeninger så dagens lys. I Hareskoven voksede spillerskaren fra 150 til 500 i løbet af kort tid, og medierne begyndte at skrive om de udklædte unge man kunne møde i busser og toge landet over.

I 1997 kom det andet store boom i spillerskaren, nu talte man rollespillere i tusinder og udbuddet af rollespil voksede tilsvarende.

1999 åbnede liverollespillernes fælles portal, Liveforum. Dette sikrede at rollespillere over hele landet kunne præsentere deres rollespil for hinanden og for første gang rejste spillere til den anden ende af landet for at deltage i et rollespil.

I løbet af de sidste 3-4 år er rollespil blevet hverdag i enhver institution med respekt for sig selv. Antallet af spillere er vokset til omkring 50.000 hvor langt de fleste spiller i forbindelse med deres institution.



space
space